I industrilokaler er det ikke ualmindeligt at rumtemperaturen om sommeren stiger til 25-30ºC, selvom udetemperaturen kun er 20ºC. Temperaturstigningen inde skyldes varmetilførsel, dels fra indstrålet energi fra solen, dels fra varmeafgivelse fra maskinerne i lokalet.
Temperaturen i lokalet stiger, når udeluften hentes ind og tilføres energi. Temperatur-stigningen skyldes dels indstråling fra solen og dels varmeafgivelse fra maskiner. Når temperaturen stiger falder den relative luftfugtighed i lokalet.

Temperaturstigningen giver problemer, dels med arbejdsmiljøet, dels med at styre luftfugtigheden i lokalet.
Med udsugning/ventilation i lokalerne udskiftes luften i rummet med udeluft. Hvis udeluften eksempelvis er 20ºC og den relative luftfugtighed ude på 50%, vil en temperaturstigning i lokalet til f.eks. 28ºC medføre at den relative luftfugtighed falder til ca. 31%. Da der i de fleste tilfælde ønskes en fast relativ luftfugtighed i lokalerne på 50-55% RF, opstår der dermed et befugtningsbehov som skal dækkes. Ved at anvende højtryksbefugtning til at dække befugtningsbehovet, vil der samtidig kunne opnås en væsentlig temperatursænkning i lokalet.
Ved højtryksbefugtning med dyser, forstøves vandet i meget små partikler, som hurtigt optages i luften. Fordampningen af vandpartikler kræver energi (0,68 kW pr. liter forstøvet vand). Ved forstøvning og fordampning af koldt vand tages denne energi fra luften. Derved falder lufttemperaturen og samtidigt stiger den relative luftfugtighed.

Når befugtningsenheden tilfører vand til luften i lokalet falder temperaturen, fordi fordamp-ningen af vand kræver energi. Fordampningsenergien tages fra luften, som derved afkøles.